Freja

Jeg er en ultimatespillende, oplevelsessøgende, chokoladeelskende, højtgrinende, havregrynsguflende, idrætsafhængig, insekthadende, genderequity-støttende, huskeseddel-skrivende, sveddryppende, EM-drømmende, crocstrendstartende, solcremehuskende 23-årige der er på 2. år på bacheloren Idræt på Københavns Universitet. Desuden tager jeg pt et semester på psykologi, med et fag der hedder “Krop og psyke” – virkelig spændende!

Jeg er svært glad for at spille ultimate. Jeg har været en del af Damelandsholdet til VM i London i 2016 samt VM i Beach Ultimate i Royan i 2017 og senest U24 Mix-landsholdet til VM i Perth i 2018. Så der er ikke noget jeg hellere vil, end at dele ud af min ultimate-glæde til børn og unge. Det bliver en fornøjelse at skulle kaste med plastik sammen med Pulsskolens deltagere i 3 uger af sommerferien. Det bliver en fest uden lige!